Tilbud

Din indkøbskurv

Der er ingen emner i din kurv

Dæmningen

DÆMNINGEN – DET TABTE LAND

- et tankeeksperiment på Odsherred Teater.

filer/billeder/Tilbud/Tilbud 2024/OT_DAeMNINGEN_20230206_003 kopier.jpg

Da et nyt overnationalt, EU-projekt lanceres, udløser det ramaskrig fra de lokale - ikke mindst landmændene.
Hele Lammefjorden skal nemlig genetableres og deres ejendomme oversvømmes.

I dette fabulerende, nyskrevene drama spejles nutiden i fortiden og vi møder et væld af karakterer - fra nutidens landmænd over klimaterrorister og visionære embedsmænd til fortidens fiskere, fattige nybyggere og kapitalstærke investorer med appetit på mere jord.

Forestillingen Dæmningen – det tabte land er et tankeeksperiment, der taler ind i klimadebatten. En debat fuld af dilemmaer og hvor diskussioner om tiltag hurtig bliver polariseret. Den forsøger ikke at besvare de svære spørgsmål eller dømme rigtigt og forkert, men stiller spørgsmålene: Hvor dybt stikker modsætningerne egentlig? Hvad skal der til for at samle os? Og hvordan bliver vi enige om fremtidens retning i en mere og mere kompleks verden, hvor der ikke er noget quickfix.

I anledning af 150 årene for Lammefjordens inddæmning har vi kastet os over et stykke storslået lokalhistorie, hvor man virkelig mærker historiens vingesus. Inddæmningen var en af datidens største ingeniørbedrifter, et kæmpeprojekt – dristigt og fremsynet - og den fik enorm betydning for området, der efterfølgende fik tilnavnet: Danmarks Køkkenhave på grund af den frugtbare landbrugsjord, som den afvandede havbund kom til at udgøre.

Medvirkende: Henrik Ipsen, Mei Oulund, Jesper Riefenstahl, Ane Stensgaard Juul
Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen
Scenograf/kostumedesigner: Laura Rasmussen
Dramatiker: Mei Oulund
Dramaturgisk konsulent: Mette Kruse
Instruktørassistent: Michael Nilsson

Som medlem af Klub Odsherred kommer du i teatret til favørpris kr. 155, hvor normalprisen er kr. 195.

Du kan ikke købe rabatbilletter online. Du skal bestille billetter direkte hos Odsherred Teater. Du kan skrive og bestille på ot@odsherredteater.dk, ringe på 59 93 03 01 eller komme forbi teatret. Billetkontoret har åben tirsdag og torsdag kl. 11-15.
HUSK at oplyse, at du er medlem af Klub Odsherred - ellers får du ikke rabat.


SPILLEDATOER

Onsdag den 24. april 2024 kl. 19.30
Torsdag den 25. april 2024 kl. 19.30
Fredag den 26. april 2024 kl. 19.30
Lørdag den 27. april 2024 kl. 15.00
Torsdag den 2. maj 2024 kl. 19.30
Fredag den 3. maj 2024 kl. 19.30
Lørdag den 4. maj 2024 kl. 15.00
Tirsdag den 7. maj 2024 kl. 19.30
Torsdag den 9. maj 2024 kl. 19.30
Fredag den 10. maj 2024 kl. 19.30
Lørdag den 11. maj 2024 kl. 15.00


GOD MAD I TEATERCAFÉEN FØR FORESTILLINGEN
Før forestillingen kan du kl. 18, på hverdage, nyde en lækker teatertallerken i Teatercaféen. Vælg med kød eller vegetar. Drikkevarer kan købes i baren. Til eftermiddagsmatiné om lørdagen, kan du nyde lækre kager og en god kop kaffe.