Odsherreds Turistforenings vandrepræmie for god turistservice
Turistprisen 2024 er tildelt Simon Larsen, MinigolfParken i Højby
Formand Stig Løcke, prismodtager Simon Larsen, næstformand Søren Mortensen
Turistprisen gives til en person, en forening, en virksomhed eller en institution, som har eller vil bidrage til en udbredelse af kendskabet til Odsherred til gavn for lokalsamfund og turismeerhverv - gerne med en kvalitativ og bæredygtig profil, som går hånd i hånd med naturen og klimaet.
Næstformand for bestyrelsen, Søren Mortensen, motiverede valget med følgende ord:
Simon, du har formået at etablere en minigolfpark med 18
unikke adventure baner midt i Odsherred. Et spektakulært anlæg, der lever op
til internationale standarder, hvor der kan afholdes mesterskaber i forbindelse
med både EM og VM. Sjællandske medier vurderer den til at være Danmarks bedste
minigolfpark, opbygget over 18 kendte attraktioner i Odsherred, som kan
inspirere besøgende til at køre rundt i Odsherred og se attraktionerne live.
Blandt attraktionerne kan for eksempler nævnes Dragsholm
Slot, Solvognen, Gniben, Esterhøj gravhøj og sten, Vejrhøj, Næsholm Borgruin,
Sommerland Sjælland, Rute 21 og Ulkerup-folket.
Alle disse skønne og flotte ting og lokaliteter med
QR-beskrivelser kan inspirere til flere dages besøg for turister, som gerne vil
udforske Odsherred.
Gaven er et værk med motiv fra Amalfibugten i Italien udført
af den kendte Odsherredkunster Charlotte Krogh, Vallekilde, der blandt andet er medlem af HUSET i Asnæs.
Charlotte skriver om værket:
”Maleriet viser udsigten fra refugium San Cataldo ud over
Amalfi bugten med syd
Det gamle kloster er højt beliggende
Man føler sig næsten i himlen - Skyerne passerer i øjenhøjde
Sengen, der er svagt aftegnet i himlen, er min egen
Det er som at være i himlen, at opholde sig på San Cataldo
Man ligger i sin seng - I sin celle i gråblå farver
Omgivet af himmel og hav, - og skønhed - Som i evigheden kan
jeg huske, jeg følte
Maleriet er malet i flydende akvarel og blæk på tykt
akvarelpapir”
Modtagere af turistprisen i tidligere år |
1949 Fru Slagtermester Ellen Graae 1950 Overtjener Arnold Tage 1951 Restauratør Ludvig Jensen 1952 Købmand Fr. Jakobsen 1953 Mælkehandler Henning Larsen 1954 Sognerådsformand Carl Olsen, Rørvig 1955 Købmand Svend Sprogøe, Jagtborg 1956 Plejeass. Hans Jørgensen, byrådsmedlem, Nykøbing Sj. 1957 Orlogskaptajn Per Jacobsen, "Gniben" 1958 Fru og Hr. Restauratør Knud Hansen, Lyngkroen 1959 Kordegn K.C. Larsen 1961 Restauratør Fisker Olesen, Grønnehavehus 1962 Grethe & Jørgen Lasson, Pottegården 1963 Erik Mikkelsen, Lumsås 1964 Boghandler Gunnar Rasmussen 1965 Sognerådsformand Peter Eriksen, Sj. Odde 1966 Godsejer T.C. Hempel, Anneberg 1967 Redaktør cand.jur. Tage Christiansen 1968 Direktør J. Østerby Carlsen, Odsherreds Golfbane 1969 Ingeniør Søren Gregersen 1970 Arkitekt Holger Jensen 1971 Kaptajn G. Stallknecht 1973 Rita og Poul Skytte Olsen 1974 Huset i Asnæs 1975 Harry Sørensen, Odden 1976 Bagermester Ebbe Larsen, Rørvig 1977 Pakhuset 1978 Odsherreds Sportsfiskerforening 1979 Odsherred Museum 1981 Stenstrup Museum 1982 Odsherreds Børnedyrskue 1984 Bankdirektør Knud Pedersen 1985 Sommerland Sjælland 1987 Nykøbing Sjælland Stadsorkester 1989 Bruno Lund, Den Gyldne Hane 1990 Holger Thaarup, Odsherred Museum 1991 Lumsås By- og Møllelaug 1992 Jørgen Stoltz og Arne P. Jørgensen, Odsherreds Skovdistrikt 1993 Ikke uddelt 1994 Vig Kræmmer- og Tuskemarked 1995 Lone og Hans Ravnsø, Odsherreds Kammermusikfestival 1996 Bente Forman, Morten Buch, Henrik Fuglsang, Asfaltbal-Optoget 1997 Vig Festival 1998 Emilia Wedrowska, Galleri Brantebjerg 1999 Vig Bio´s Venner 2000 Carsten Skouenborg, Havnefoged i Rørvig 2001 Mini Odsherred 2002 Simon Vagn Jensen, Odsherred Teatercenter 2003 Henrik Albæk, Hundested-Røvig Færgefart 2004 Poul Erik Fuglsang, Odsherred Naturskole 2005 Mensalgård Pay & Play v/ Jette og Poul Echberg 2006 Musikstedets Venner 2007 Odsherreds Dyrepark 2008 Sidinge Gårdbutik v/Mogens Bentsen 2009 Borgmester Finn Madsen 2010 Dragsholm Slot 2011 OVNHUS foreningen 2012 Bente Eskesen, Dragsholmrevyen 2013 Ørnberg Vin, Sjællands Odde 2014 Rasmus Friis Sørensen, Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum 2015 Rikke Eriksen, Kastanielys 2016 Morten Hylleberg, Økosamfundet Fri&Fro 2017 Køkkenchef Claus Henriksen, Dragsholm Slot 2018 "Odden sætter Sejl" 2019 Ildsjælene fra Geopark Odsherreds besøgsmark i Fårevejle 2020 Turistchef og Geoparkdirektør Hans-Jørgen Olsen 2021 Michelle og Lau Sass, Lillero 2022 Gitte Klausen, Anneberg Kulturpark 2023 Signe Eurén Mortensen, Naturplejekorpset i Odsherred |